Støbning af fundament og gulv.
Der arbejdes på højtryk på at færdiggøre fundamentet på den bygning der blandt andet skal huse den nye Aldi butik. Arbejdet har været besværliggjort af omlægningen af hovedkloakken. Det arbejde er heldigvis færdigt nu.
I løbet af de næste par uger vil vi være så langt at gulvet kan støbes. Herefter skal der rejses betonelementer. Det arbejde er efter planen afsluttet til jul.
Efter monteringen af betonelementer påbegyndes anlæggelsen af parkeringsarealerne. Vi starter i den sydlige ende og arbejder os mod Coop365.